Få unikke medlemsfordele i Musikkens klubber

31-07-2020
Musikkens Hus har tre klubfællesskaber til børnefamilier, jazzfolk og klassisk musik.
Af Palle Bjørnstrup

Der er klare fordele at opnå i Musikkens klubber, og det gælder både fordelagtige billetpriser, unikke medlemsfordele og nyheder før alle andre.

MUSIKKENS JAZZKLUB
Klubprisen er 555 kr. (normalpris for koncerterne vil være 850 kr.)
Så her er penge at spare, og samtidig kommer man med i et hyggeligt fællesskab, hvor man holder af jazz og gerne vil have store oplevelser med både danske og internationale stjerner.
Fordelene er fire jazzkoncerter, en gratis smagning inden første koncert, et personligt klubkort, som udleveres ved første koncert, halv pris på garderoben mod forevisning af klubkort samt jazznyheder fra Musikkens Hus før alle andre samt unikke tilbud.

MUSIKKENS KAMMERKLUB
Klubprisen er 750 kr. inkl. gebyr (normalpris for koncerterne 1.350 kr.) Klubben er et samarbejde mellem Musikkens Hus og Aalborg Kammermusikforening, hvor man får sæsonens bedste kammerkoncerter.
Fordelene er seks koncerter med 40% rabat, gratis adgang til Pro Musica koncert d. 21/11., gratis foredrag af Henrik Engelbrecht om H.C. Lumbye og musikken i Tivoli d. 3/2/2021, et personligt klubkort, som udleveres ved første koncert, gratis garderobe mod forevisning af klubkort, særlige tilbud og rabatter på klassiske koncerter og koncertnyheder i Musikkens Hus før alle andre.

MUSIKKENS BØRNEKLUB
Gratis.
Her er du sikret besked om årets fedeste oplevelser for børn i alderen 3-11 år.
Fordelene er klubmail med info om alle børnearrangementer i Musikkens Hus, rabatter og tilbud på udvalgte koncerter og aktiviteter for dine børn, automatisk deltagelse i lodtrækninger om billetter til børnearrangementer, mulighed for at købe billetter i forsalg til udvalgte arrangementer og særlige arrangementer kun for medlemmer af børneklubben.

Billetkontoret åbner d. 4. august, hvor huset genåbner permanent, men du kan naturligvis også tilmelde dig klubberne online.



Kommentarer