Erlings Flaskebutik bringer specialøl ud

26-02-2021
Erlings Flaskebutik i Gravensgade har stadig åben tirsdag –torsdag - men bringer også ud
Af Palle Bjørnstrup

Gratis udbringning er et tilbud til alle, der ikke ønsker at bevæge sig for meget rundt i disse nedlukningstider. Erlings Flaskebutik har dog ikke været nedlukket, men det har jo været en lidt trist tid for mange – og nu foreslår Erlings Flaskebutik, at sætte lidt kulør på hverdagen med en god specialøl.

Den lille ølbutik i Gravensgade kan byde på lækre specialøl fra hele verden, og du er naturligvis velkommen i butikken, men for at mange flere kan få sig en god specialøl, supplerer Erlings Flaskebutik med gratis udbringning, så øllene bliver leveret kvit og frit til dit dørtrin.

Der er kun det krav, at ordren skal være på min. kr. 300,- for at det er gratis, og det gælder kun udbringning i Aalborg og Nørresundby.

Så har man lyst til at smage på dejligt øl, det være sig frugtuge IPAer, mørke stouts, syrlige sours, belgiske trappistøl eller noget helt femte, så er Erlings Flaskebutik leveringsdygtig – og
udvalget, der faktisk skiftes ugentligt kan altid ses Erlings Flaskebutiks facebook.

Der bydes også på færdigblandede pakker med specialøl, f.eks. en med 6 øl i form af to IPAer, to stouts og to belgiske til kr. 300,- - eller en pakke med 10 blandende øl med tre IPAer, tre stouts, to belgiske, en pilsner og en sour til kr. 500,-.
Men der er mange flere muligheder.

Kontakt Erlings Flaskebutik på Facebook eller Instagram, eller send en mail til kontakt@oelsnak.dk - eller du kan ringe på tlf. 42 2578 86.

God fornøjelse og held med en god øl-skål.



Kommentarer