Enkel og omhyggelig bolighandel

16-06-2018
Ordene kommer fra Mogens Vinther, BoligOne, som karakteristik af hans nuværende virksomhed.
Af Palle Bjørnstrup

”Jeg har foreløbig arbejdet 34 år i ejendomsmæglerbranchen i Aalborg. Jeg er indfødt Aalborgenser og på 32 år bosat i Gl. Hasseris, hvorfra jeg driver min virksomhed,” fortæller Mogens Vinther.

”Efter en fortid i bankverdenen har jeg virket som ejendomsmægler, dels som ansat og de sidste 29 år som selvstændig i flere store ejendomsmæglerkæder. I 2012 fik jeg mulighed for at etablere den indtil videre nordligste afdeling af den landsdækkende ejendomsmæglerkæde BoligOne.”

”Det, der tiltalte mig ved BoligOne er, at jeg kan nyde godt af at være en del af en kæde og samtidig fungere som mægler på mine egne præmisser, og helt uden bindinger fra diverse finansielle virksomheder. Det giver, efter min mening, mig det bedste udgangspunkt til at servicere mine kunder til gavn for dem.”

”BoligOne er et forenklet mæglerkoncept, der udgøres af foreløbig 28 frie ejendomsmæglere. Vi har ingen omkostninger til dyre kontorlokaler eller lønninger, hvilket betyder konkurrencedygtighed på salgsomkostningerne. BoligOne anvender fortrinsvis digital markedsføring på samtlige store sites, herunder intelligent markedsføring, hvor man elektronisk matcher boliger og potentielle købere.
Alle møder afholdes på kundernes egen hjemmebane - nemlig i eget hjem. Det er altid samme ejendomsmægler, som betjener kunderne, således undgås, at misforståelser opstår.”

”Hele processen er forenklet - effektiviseret og overskuelig, men det handler også om at være omhyggelig i alle sager, så både køber og sælger får en god og tryg oplevelse.”

”Ved effektivisering af salget og afskaffelsen af kontorlokalerne siger det sig selv, at jeg kan tilbyde et yderst fornuftigt salær og en tilpasset markedsføring, der sikrer, at sælger får præcis den hjælp, der er behov for og dermed ikke skal betale for overflødige ydelser.”

”Da jeg er den nordligste BoligOne forretning, betjener jeg et stort geografisk område, og håndterer derfor boligsalg i store dele af Nordjylland, men der skal dog ikke herske tvivl om, at gennem min opvækst og bopæl banker mit hjerte især for Hasseris og Aalborg," slutter Mogens Vinther, BoligOne.



Kommentarer