Emma Gad - nu gider vi igen!

16-10-2020
Emma ude af takt er en nyskrevet forestilling, der spiller i AKKC mandag d. 2. november.
Af Palle Bjørnstrup

De fleste ved, at Emma Gad er kvinden bag bogen ”Takt og Tone – hvordan vi omgås” og hun er i dag synonym med sin kendte adfærdsguide.
Nu har Folketeatret skabt en forestilling, der med humoristisk takt og velkendte toner, afspejler datidens normer og forskrifter for god opførsel i nutidens, muligvis mangel på samme. Så nu kan man få genopfrisket reglerne for den gamle opførsel på yderst humoristisk vis.
Mange er nok af den opfattelse, at Emma Gad var en yderst konservativ, stramtandet og snerpet dame. Dette er dog langt fra tilfældet, hun var en vellidt, progressiv og selvstændig kvinde, der gjorde karriere i en tid, hvor der var meget store omvæltninger, ikke mindst for
kvinderne.

Med Danmarkspremieren på ”Emma ude af takt” fører Folketeatret Emma Gad op igennem det seneste århundrede, og undersøger hendes gode råd og dannelsesbegreb. Alt dette bliver fortalt gennem de seks garvede skuespillerinder Birgitte Raabjerg, Pia Rosenbaum, Christina Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck og Sanne Graulund, der er kendt fra succesforestillingen Lillys Danmarkshistorie. Denne gang tager de på humoristisk vis fat på historien om Emmas gyldne leveregler set gennem nutidens briller og akkompagneret af musik og sange.

Det er den prisvindende Vivan Nielsen, der har begået den nyskrevne den musikalske fortælling. Hun har tidligere stået bag portrætter af kendte danske personligheder som Asta Nielsen og Georg Brandes, som hun vandt en Reumert for i 2006.

Forestillingen spilles i Aalborghallen, således at der er masser af plads og god afstand blandt publikum. Så der er trygge forhold til at opleve forestillingen.

Kommentarer