

Seneste nyt
- Familie har skabt bæredygtigt børnetøjskoncept
- Det er en succes, at tage Kunsten med hjem!
- Folkekirkens Hus får egen TV-kanal
- The Bodyguard – ekstra forestillinger i 2021
- Aalborg Teater inviterer til online premiere
- Det er ikke nemt at være arrangør i Corona tiden
- Poul Krebs i Musikkens Hus d. 1. oktober
- Rickshaws er skiftet ud med Cykeltaxa
- Bent Fabricius Bjerre: Hyldestkoncert
- Så skal den gamle Rutebil station sælges
Ekstra koncert med Ginne Marker i Intimsalen

Foto: Musikkens Hus
Den planlagte koncert samme dag kl. 20.00 i Musikkens Hus er totalt udsolgt, derfor spiller Ginne Marker, denne koncert kl. 17.30 så endnu flere kan opleve hende.
Hun var på plakaten da Musikkens Hus i 2019 for første gang slog dørene op til indendørs-festivalen Musikkens Beat. Nu vender det Aalborgensiske stjerneskud tilbage for at give koncert i Intimsalen.
Det er uhyre sjældent at opleve et så rent og modent talent som Ginne Marker. Den 25 årige sangerinde kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på et lavmælt, underspillet og, ja, nordjysk facon.
Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.
Ginne Markers debutalbum, ”For Seasons to Come”, udkom i november 2019 og tæller allerede nu over 1 million streams.
Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser – bl.a. 5 stjerner i GAFFA og 4 hjerter i Politikken. Bloggen JazzNyt har det på listen over ”Bedste Udgivelser 2019”, og det har været ”Ugens Album” på P5.
I 2019 havde Bands of Tomorrow hendes optræden på SPOT festival i top-10, og hun fik roser for sin optræden på Copenhagen Jazz Festival og til DMA Jazz.
I 2020 har hun været rundt i hele landet som support for både Claus Hempler og Signe Svendsen – og nu kan hun opleves som sig selv i Musikkens Hus/Intimsalen.