Ejendomsudviklerens forlængede arm

27-12-2018
Hvem står egentlig for byudviklingen i Hasseris, og hvem værner om værdierne?
Af Jens Skovgaard

Aalborg Kommune modtog i 2006 Byplanprisen for ‘Hasseris - Bevar mig vel’ planen, som omfatter de bevarende lokalplaner for Hasseris. Begrundelsen for denne pris var inddragel-sen af beboerne i planlægningen - en inddragelse, der også pålagde grundejerne stramme regler for hvad og hvordan de må bygge. Siden har de fleste grundejere levet op til disse krav, og har dermed bidraget til at værne om Hasseris’ kvaliteter.

Også i Aalborg Kommune levede man de første år op til denne kontrakt med grundejerne i Hasseris, men siden 2010 har kommunen i talrige tilfælde brudt den. Det begyndte med sagen om HK-grunden, hvor en ejendomsudvikler ønskede at bygge et lejlighedskompleks, der gik langt ud over, hvad den gældende lokalplan tillod. Kommunen var positiv over for planen, men mødte kraftig modstand fra beboerne og Hasseris Grundejerforening. Resultatet blev, at grunden blev pillet ud af den bevarende lokalplan, og med en ny lokal-plan blev der givet tilladelse til byggeriet.

Siden er denne fremgangsmåde blevet anvendt adskillige gange i Hasseris, hvorved kommunen har udvandet de bevarende lokalplaner i en sådan grad, at man kan stille spørgsmål ved, om de stadig har værdi. Seneste eksempel er en plan for Fuglevænget 9, der ligger i hjertet af Hasseris Villaby. Ejeren ønsker at opføre et byggeri med 12-18 lejligheder i 2-3 etager. Da et sådant byggeri ikke kan holdes inden for den eksisterende lokalplan og kommuneplanramme, træder forvaltningen hjælpende til, og sender en indstilling til By- og Landskabsudvalget om at udtage ejendommen af den bevarende lokalplan, og i stedet lave en ny, der opfylder ejerens ønsker.

Indstillingen er tydeligvis farvet af bygherrens projektforslag, ja man fristes til at kalde det ‘copy-paste’. Men ikke nok med det, for forvaltningen har tilsyneladende også brugt slette-tasten i processen, for den har undladt at oplyse, at bygherren søger om at få forhøjet bebyggelsesprocenten fra 40 til 50. I stedet gør man sig store anstrengelser for at medtage de oplysninger, der kan bruges for at fremme ansøgningen.
For ligesom at sætte trumf på, indføjer man en oplysning om, at Hasseris Grundejerforening har udtalt sig positivt om byggeriet, en oplysning, som foreningens formand efter-følgende har tilbagevist som værende usand.

De mange lignende eksempler vi har set siden 2010 synes at tegne et billede af en forvalt-ning, der optræder som rådgivere for ejendomsudviklere, og opfatter borgerne som et for-sinkende mellemled, som alene har krav på at blive betjent efter lovens bogstav. Det er en bekymrende udvikling, og i sidste ende endnu et kim til den negative opfattelse af offentlige myndigheder. Man kan kun håbe, at vi borgere har valgt nogle repræsentanter, der mag-ter at sætte deres embedsstand på plads.



Kommentarer