Dizzy Mizz Lizzys koncertturne reddet

25-03-2020
Koncerten i AKKC lørdag d. 4. april er nu flyttet til fredag d. 11. december.
Af Palle Hjørnstrup

Det er lykkedes Live Nation og Dizzy Mizz Lizzy i fællesskab at finde nye datoer til koncerterne, der ud over Aalborg også betød, at de skulle gæste Herning, København og Odense. Alle steder er der nu en ny dato.

Det har været et hektisk forløb inden AKKC nu kan fortælle, at koncertoplevelsen med Dizzy Mizz Lizzy nu er reddet. Der blev sidste år annonceret at bandet lavede en turne til de fire
danske byer, hvor Aalborg skulle være det første spillested d. 4. april 2020. Coronaen har så gjort det hele anderledes.

De mange begrænsninger Coronaen har medført fra regering og sundhedsmyndigheder betyder, at koncerterne ikke kan gennemføres som planlagt.
Det handler selvfølgelig om det, at vi ikke må samles i større antal, samt naturligvis også sikkerheden for crew, teknikere og personale, som Dizzy Mizz Lizzy har vægtet højt, hvorfor
beslutningen om udsættelse er truffet.

Rent praktisk skal billetkøberne blot beholde den nuværende billet, og så møde op til koncerten fredag d. 11. december 2020 i Aalborghallen.

Dizzy Mizz Lizzys nye album, ”Alter Echo”, der udkom fredag d. 20. marts og på nuværende tidspunkt ligger nr. et Japan, har også fået 5 stjerner af Gaffa og JyllandsPosten, samt 4 stjerner af Politikken, Berlingske og Ekstra Bladet.

Dizzy Mizz Lizzy har fået produceret en stak Speciel Tour Edition-vinyler, som de har fået produceret til den planlagte Arena Tour. De står klar på hylderne så snart din lokale pladebutik får dem hjem.

Albummet kan også streames på: DizzyMizzLizzy.Ink.to/AlterEcho



Kommentarer