Det er en succes, at tage Kunsten med hjem!

22-01-2021
Kunstens børneaktiviteter er sammen med museet lukket ned – men man kan hente krea-kits ved museet
Af Palle Bjørnstrup

Lørdag d. 23. januar bliver der for fjerde gang stillet såkaldte krea-kits med materialer frem foran hoveddøren, som børn og kreative sjæle frit kan afhente.
De første gange var temaerne henholdsvis juleskæg, Bjørn Nørgaards ”Drømmeslottet” og Michael Kviums ”Big Foot”.

Inspirationen til lørdagens krea-kits er fundet i Kunstens store samling af CoBrA-kunst, og børnene opfordres til at lave kruseduller om til vilde dyr ved hjælp af posens indhold.

Noget tyder på, at vi ønsker og længes efter at bruge sanserne og fantasien langt væk fra
div. skærme.
De ca. 100 krea-kits, der hver gang stilles frem, bliver revet væk på under et døgn.

Derudover kommenteres, likes, tagges og deles opdateringer om krea-kits på Kunstens sociale medier livligt.
Opslagene er uden annoncering – nået ud til knap 30.000 mennesker, og tusindvis har reageret på dem.

I morgen lørdag d. 23. januar er det igen muligt at afhente krea-kits hos Kunsten – og det er princippet først til mølle…, der gælder!



Kommentarer