Der er valgt socialdemokratiske kandidater

14-02-2020
Det er den socialdemokratiske vælgerforening, Hasseris-Skalborg-Mølholm, der har været i aktion.
Af Palle Bjørnstrup

Det handler om valg af kandidater til Folketing, Regionsråd og Byråd. Og kigger man på de 4 kandidater, så er det 3x gange genvalg og et nyvalg.
 
SØREN VALGREEN opnåede genvalg som kredsens folketingskandidat. Søren er læge og uddannet som sådan i Aalborg. Søren peger på, at der er alt for mange ensomme, alt for mange med dårligt helbred og alt for mange ældre, som ikke får en værdig afslutning på livet. Vi skal hjælpe mennesker, som har det svært.
 
MALENE BUSK fik også genvalg som Regionsrådskandidat. Hun blev første gang valgt ind i 2017. Hun er næstformand i regionsgruppen, næstformand i regionens socialudvalg, medlem af psykiatriudvalget og kontaktforum for handicap. Hun arbejder som sygeplejerske og har 20 års erfaring med det nordjyske sundhedsvæsen. Og hun siger bl.a. “Det bedste sundhedsvæsen er lig med sundhed”.
 
SØREN KUSK blev genvalgt som Byrådskandidat første gang valgt i 2017. Han er medlem af skoleudvalget samt familie- og socialudvalget i Aalborg Byråd. Han arbejder til daglig med børn og inklusion i folkeskolen og har derudover årevis erfaring fra idrætslivet i Aalborg. Han arbejder for en bedre folkeskole, grøn byudvikling samt mindre bureaukrati og mere velfærd, og siger: ”Alle skal have en chance”.
 
FRIDA KAROLINE SKYTT blev valgt som byrådskandidat. Det er første gang, at hun stiller op.
Hun er uddannet sygeplejerske og i gang med en kandidaturuddannelse i læring og forandringsprocesser. Fridas mærkesager er: Sundhed, Ældre og handicapområdet, og siger ”Når en familie i en familie bliver ramt, så bliver hele familien ramt”.
 
De fire er klart parat til at arbejde for deres mærkesager, men formodentlig også for det område de er valgt i og de problemkredse, som borgerne her giver udtryk for. Alle fire er parate til at møde og tale med borgerne i området, så de kan arbejde med de udfordringer, borgerne måtte give udtryk for – og da der er et stykke tid til valget, er der rimelig tid til at suge indtryk og projekter til sig.



Kommentarer