Danskerne siger nej til energiforbedringer

29-11-2019
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40% af Danmarks samlede energiforbrug.
Af Palle Bjørnstrup

Mogens Vinther, fra lokale BoligOne i Hasseris, siger: ”Danskerne er blevet klimabevidste. Det illustrerede ikke mindst det seneste folketingsvalg, hvor klima kom øverst på dagsordenen.
Det kniber dog lidt, når bevidstheden rettes mod egen bolig eller interessen for en kommende bolig. Det er kun vigtigt for hver anden dansker [+25år], når de er på boligjagt, om boligen er klimavenlig. Det har analysen, der giver et indblik i danskernes syn på og forhold til klimaet, belyst. Den fortæller også, at andre boligspecifikke tilvalg fortsat er vigtigere end klimaet”.

Grønne boliger er til gavn for boligejerne og for klimaet. Boligejerne sparer penge på energiforbruget, og CO2-udslippet mindskes til fælles gavn.

Det kan ofte være svært at gennemskue gevinsten ved energiforbedringer. Derfor lanceres MIN KLIMABEREGNER, som svarer på forskellige løsninger og økonomien i disse.

Klimaberegneren kan i første omgang findes på: https://www.realmaeglerne.dk/.

Klimaberegneren vil ikke alene vise prisen på forbedringen og den årlige energibesparelse. Den vil også visualisere i træer, hvad CO2-nedbringelsen svarer til. Altså, hvor mange træer kan årligt optage den samme mængde CO2, som du nedbringer dit aftryk med ved energiforbedringen.

Vores store ønske er, at klimaberegneren vil blive en succes for vores boligsælgere, så deres boliger bliver endnu mere attraktive, fordi de evt. kommende forbedringer bliver gennem- skuelige i forhold til både energiforbruget i boligen og i forholdet til klimaet, siger Mogens Vinther fra BoligOne i Hasseris.



Kommentarer