D. 30.3. bliver en storslået aften i Musikkens Hus

27-12-2021
Oplev Carpark North & Danmarks Underhold- ningsorkester i Koncertsalen kl. 20.00
Af Palle Bjørnstrup

Carpark North og det magiske strygeensemble fra Danmarks Underholdningsorkester bringer
Førstnævntes eksplosive larger than lifeunivers til helt nye højder, når de næste forår sammen spiller op i Musikkens Hus.

Carpark North som er Lau Højen, Søren Balsner og Marten Thorhauge har gennem mere end 20 år givet publikum store hits og uforglemmelige koncertoplevelser samt magiske øjeblikke. Hvem husker ikke f.eks. ”Transparent & Glasslike” fra starten af nullerne, der bragede derudaf og figurerede højt på hitlisterne eller den fantastiske koncert i Tivoli Friheden i Aarhus i 2018.
Siden har de ikke set sig tilbage, og de er ikke blege for at eksperimentere med musikkens genrer.

Nu får de en drøm opfyldt, et samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, og publikum kan se frem til en stor musikalsk oplevelse.

Carpark North fortæller: ”Når vi tre er sammen, ser vi livet igennem en stjernekikkert. Her er ingen drøm for vild, og intet mål er for ambitiøst. Man kan altid række ud efter det og gribe chancen, når den opstår – og det har vi gjort nu! Vores samspil med Danmarks Underholdningsorkester er nemlig den vildeste drøm, som går i
opfyldelse, og vores ambition er at skabe en elektropop-symfoni, der gør Carpark North-universet større end nogensinde før”.

Det betyder at publikum kan glæde sig til en hitspækket, melodisk og farverig larger than life-oplevelse, når de danske rock-giganter og det magiske strygeensemble fra Danmarks Underholdningsorkester indtager Koncertsalens scene og lader musikken smelte sammen.



Kommentarer