Blomsterhallen blomstrer igen

21-12-2020
Den navnkundige blomsterbutik på Hasserisgade er igen i fuldt flor
Af Palle Bjørnstrup

Grundet Corona og sygdom i nærmeste kreds i foråret, så blomsterhandler Dan Larsen sig nødsaget til at nedlukke blomsterforretningen.

Dan Larsen fortæller, at det på mange måder har været en hård tid, og at det har været hårdt,
at holde butikken lukket, men er omvendt han glad for, at han tog sig tid til en nærtståendes sygdom, da denne desværre endte med dødsfald.

Nu har jeg sundet mig, og også accepteret at Corona er her, og at vi skal leve med den, så det betyder også, at jeg i butikken tager alle de nødvendige foreskrevne regler i forhold til kunderne og Corona.

Samtidig benyttede han tiden inden genåbningen af blomsterbutikken, til lige at få lavet lidt nyindretning, samt at friske butikken op, og senest at få fyldt op med nye spændende varer.

Jeg kan godt lide at sælge det lidt mere specielle, og derfor laver jeg selv div. dekorationer og binder buketter, der siger noget med følelser rent farvemæssigt, eller hvor kunden beskriver modtageren, og at jeg på den baggrund binder en særlig buket.

Heldigvis kan jeg allerede opleve, at kunderne er vendt tilbage. Der har allerede været en del af mine hidtidige kunder inde i butikken for at købe blomster, planter eller dekorationer – og det er jeg særdeles glad og ydmyg overfor. Det er bare dejligt at se kendte ansigter.

Coronaen påvirker os alle og gør, at vi har behov for noget at glæde os over, og det kan jeg mærke ved, at kunderne kommer og køber blomster med henblik på lige at glæde andre eller sig selv her i juletiden. Så det er også medvirkende til den dejlige juletravlhed, der normalt for mig er en del af tiden op til jul og nytår. Forretningens beliggenhed overfor Almen kirkegården betyder også, at mange kunder kommer denne vej inden de besøger, deres kære på kirkegården.

Jeg glæder mig hver dag over at være i gang igen, og til at se endnu flere kunder her i Blomsterhallen




Kommentarer