4 gode råd: Få en sund privatøkonomi i 2019

21-12-2018
Skal drømmene, ny bil, sommerhus eller rejser realiseres, så få et økonomi check og overblik.
Af Palle Bjørnstrup

Det er Nordjyske Bank, der er ude med gode råd om 2019 økonomien, og et tilbud om at få den kigget igennem, så der bliver plads til at få realiseret flest mulige ønsker. ”Så har du tanker om, at der skal være styr på økonomien i 2019 også, så er vi klar i banken,” siger Nordjyske Banks områdedirektør Jacob Jensen, og han er klar med fire gode råd:

1. Sørg for at evaluere 2018 budgettet, og brug det til at få lavet et godt 2019 budget. Ved at kigge på 2018 budgettet, kan man jo netop se, hvad man har brugt penge til, og som måske skal revideres i 2019, fordi planer og ønsker er anderledes, og her er det en god ide at kigge på omkostninger til tv-abonnementer, fitness, foreningsmedlemsskaber og bladabonnementer, som man ikke vil bruge i 2019.

2. Ret forskudsopgørelsen – også selvom det er besværligt. Alligevel er det fornuftigt at være opmærksom på forskudsopgørelsen, hvis du vil undgå enten at skulle betale restskat eller få for lidt udbetalt hver måned, specielt hvis der er ændringer som nyt job, ny bolig eller ægteskab.

3. Udnyt beløbsgrænserne til indbetaling af pensions- og børneopsparing. Og det gælder uanset om du har hjemmeboende børn eller snart bliver pensionist. Så er det ifølge Jacob Jensen altid godt at gennemgå indbetalingerne til ens opsparing.

4. Så er der forsikringerne. Det er som oftest en stor og vigtig post i budgettet. Derfor er det også en god ide at gennemgå forsikringerne, og konstatere om man er ordentlig dækket, eller mangler noget dækning, og endda måske betaler for en dækning, der ikke længere er brug for.

”Synes du, at du gerne vil have banken med ind over, så kontakt Nordjyske Bank i Hasseris,
her er vores medarbejdere klar til at hjælpe med at få et godt 2019 budget,” slutter områdedirektør Jacob Jensen.



Kommentarer