2. Pinsedag kan du sende en bøn op til skyerne

14-05-2018
Mandag d. 21. maj kl. 11.00 afholdes der fælles ”PinsePulsPower” gudstjeneste på Gl. Torv.
Af Palle Bjørnstrup

Denne dag, 21. maj, som også er 2. Pinsedag, afholder Budolfi Provsti den traditionsrige fællesgudstjeneste for hele familien på Gl. Torv, med forventet deltagelse af 600 deltagere (og en masse balloner).

Det sker i et samarbejde mellem folkekirkerne i Budolfi Provsti og frikirkerne i Aalborg.

Der er tradition for en god og dejlig dag, specielt hvis vejrguderne også vil det.

Dagens prædiken vil være ved præsterne Niels Christian Kobbelgaard og Philip Fodgaard.

Dagen vil også blive fuld af sang og musik, der vil være forskellige kor og musikere fra Aalborgs kirker, og derudover vil Nordvestjysk Brass Band også spille op, og joine den gode stemning.

Kl. 10.30 – altså lidt før selve arrangementet begynder, er der, som optakt til dagen, arrangeret, at den enkelte kan skrive en bøn, putte den i en ballon og efterfølgende sende bønnen op til skyerne i ballonen.
Det bliver sikkert et strålende farveorgie, når alle ballonerne i forskellige farver stiger til himmels.



Kommentarer