”Efter corona” – Dialog-arrangement på Aalborg Teater

20-09-2021
Lørdag d. 25. September kl. 10,30 afvikles Sæsonens første Dialog-arrangement i Teatercafeen
Af Palle Bjørnstrup

Emnet er ”Efter corona”. Der er inviteret 2 gæster, erhvervskvinden Nathalie Ina Kühl og journalist og byrådsmedlem Per Jensen til at tale om erindringer, erfaringer og erkendelser efter corona.
Moderator på Dialog-arrangement er Evantore Vestergaard.

Tanken er ikke at skulle tale om restriktioner, nedlukninger, politik, vacciner eller mundbind, men om hvad corona-krisen har gjort ved os som mennesker, og hvad vi har lært af den.

Spørgsmålene er mange og blandt andet vil der blive talt om, hvordan vi mon kommer tilbage til ”hverdagen” som den var før corona - skal vi opfinde en ny hverdag eller har vi måske allerede opfundet en ny hverdag?
Grundlæggende frihedsrettigheder blev udfordret – hvordan retter vi op på det?
Hvad gør vi næste gang krisen banker på ?

Nathalie og Per vil sammen med Evantore hjælpe os alle med at blive klogere omkring disse ting.

Aalborg Teaters samtalearrangement – ”Dialog” foregår lørdag formiddage i Teatercafeen.
Her samtales om vigtige og aktuelle emner, der trænger sig på i hverdagen. Interessante gæster hjælper samtalen i gang, men alle er med til at skabe den gode samtale.

Køb billet på www.aalborgteater.dk



Kommentarer