”Diktatoren” på Aalborg Teaters Store Scene

13-05-2019
Teaterversionen af Chaplins legendariske mesterværk spilles fra 15/5 til og med 25/5.
Foto: Emilia Therese
Af Palle Bjørnstrup

Da en lille jødisk barber vågner op efter 20 år med hukommelsestab, er det til en ny og barsk virkelighed. Her spiller den opblæste diktator Hynkel badebold med verdensfreden og drømmer om den rene ariske race.
Barberen, hans kæreste Hannah og deres venner tager kampen op mod Hynkel, men det ser mildest talt sort ud. Tilfældet vil dog, at barberen ligner diktatoren på en prik, og en dag bliver de to forvekslet.

Det er en rørende, morsom og relevant komedie om magtens begær, menneskelighedens håb og kampen for en verden uden krig.

Forestillingen har fået flotte anmeldelser – Olaf Johannessen spiller hovedrollen som den lille jødiske barber og diktatoren Hynkel. Derudover medvirker Anders Gjellerup Koch, Jesper Hyldegaard, Natali Vallespir Sand, Peter Zandersen, Benjamin Kitter, Peder Dalgaard, Mathias Sprogøe Fletting og Joakim Lind Tranberg.

Olaf Johannessen modtog i 2018 Årets Hæderspris til Årets Reumert bl.a. for sin hovedrolle i Diktatoren.

Forestillingen er iscenesat af Nikolaj Cederholm og scenografien er skabt af Kim Witzel. Olivier Antunes er pianist på forestillingen.

Spilleperioden er mandag til fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00







Kommentarer