”Blå mandag” hos Jazzclub Satchmo

08-05-2019
Så er der igen jazz i Huset i Hasserisgade torsdag d. 9. maj kl. 19.00 i Salen.
Af Palle Bjørnstrup

Denne aften i Salen i Huset har Jazzclub Satchmo engageret det herlige orkester ”Blå mandag”, der spiller forrygende jazz også på en torsdag aften.

”Blå mandag” tæller 8 musikalske mennesker, der er indstillet på at svinge sammen med publikum, så alle kan få en god jazzaften.

På trompet er det Erik Lund Hansen, på trobone er det Henning Friis, på klarinet/sax er det Jørgen Christensen, Jan ”Gasser” Eirup tager sig af pianoet, Ernst Schefens klarer banjo/vokal, og Kåre Sivertsen bas/vokal, trommer/vokal sørger Hugo Scheel for og Lisa Bentsen sang og det kvindelige midtpunkt i orkestret.

Der er lagt an til varm og ørehængende jazz, der skaber en god stemning hos alle.

Dørene åbnes kl. 18.00, entreen er for medlemmer kr. 150,-, gæster koster kr. 200,-.

Jazzclub Satchmo opfordrer også til at tage med på clubbens tur til Riverboat Jazzfestival i Silkeborg. Det er lørdag d. 29. juni 2019, og her kan man få jazzoplevelser i lange baner. Tilmelding til turen kan ske til Hanne Esko på tlf. 22 18 34 84.



Kommentarer