

Seneste nyt
- To Danmarkspremierer på Aalborg Teater
- Affaldsindsamling i Hasseris
- To nye daginstitutioner på vej i Aalborg
- DJ Martin Jensen på toppen af AKKC´s scenetårn
- ”Utzon on the Road” – nyt talkshow
- Flere nye borgere i Aalborg end forventet
- Tre nye restauranter i Musikkens Spisehus
- Nyt samarbejde om aktive fællesskaber
- Kulturhusene er klar til de ventende gæster
- Ny strategi: ”Meget mere end bare turisme”
”Aktiv med demens på Kunsten”-en succes

Foto: Niels Fabæk
Tiltaget og kurset har nu medført at Kunsten, Aalborgs kunstmuseum officielt kan bryste sig af at være en demensvenlig kulturinstitution
På den baggrund ser Kunsten frem til at planlægge flere kurser for kreative og kunstinteresserede borgere.
Formidlingskoordinator på Kunsten, Nana Agnete Flarup Hansen fortæller: ”Medarbejderne på Kunsten møder som en selvfølge alle gæster med smil og hjælpsomhed – men medarbejderne ønskede at få mere viden om, hvordan man kan være ekstra opmærksom i forhold til borgere med demens. Interessen tog ekstra fart efter at museet med stor succes havde afviklet kurset ”Aktiv med demens”.
Det var både hyggeligt og lærerigt for os alle, at mødes med borgere til ”Aktiv med demens” – og det gav lyst til mere viden omkring, hvordan man på hele museet kan gøre det ekstra rart for borgere med demens at besøge os. Vi ville gerne blive klogere på, hvilke konkrete situationer vi skulle være ekstra opmærksomme på, og hvor man på Kunsten kan blive utryg, hvis man er et menneske med demens”.
Derfor har alle relevante medarbejdere i cafe, butik, booking- og formidlingsafdelingen samt værterne under coronanedlukningen fået et kursus via videotjenesten Teams, så Kunsten kan bryste sig af at være en demensvenlig kulturinstitution.
Og det skal fortsætte…
Kurset i demensvenlighed vil blive brugt aktivt i fremtiden, ikke blot være et diplom på væggen. Derfor ser Kunsten frem til fortsat at tilbyde kursusrækken ”Aktiv med demens” i samarbejde med Aalborg Kommune
Der er dog ikke sat datoer på kommende kurser på grund af coronarestriktionerne, men det vil ske når muligheden gives.