’Forbrydelse og Straf’ – premiere på Aalborg Teater

10-02-2020
Det er Dostojevskijs udødelige klassikker, der iscenesættes af teaterdirektør, Hans Henriksen.
Fotograf: Allan Toft
Af Palle Bjørnstrup

Og netop det kan give en ny spændende forestilling, idet Hans Henriksen gennem mange år har opholdt sig i Rusland og har arbejdet med teater i Rusland. Det betyder en helt særlig forståelse for Dostojevskij, som er fundamental for at gribe om ham på en kompromisløs måde og skabe det klareste og mest medrivende drama på scenen.

Med ’Forbrydelse og straf’ skabte Dostojevskij verdenslitteraturens første kriminalroman. En af de største klassikere overhovedet.

En af Danmarks største krimiforfattere Jussi Adler Olsen har bl.a. sagt: ”’Forbrydelse og straf’ er en fantastisk skildring af overmennesket Raskolnikovs sindssyge gerninger. Ingen andre historier har som den banet vejen for nutidens krimiforfatteres psykologiske analyser af, hvad der kan ske, når det går helt galt for et menneske. Et absolut must i genren”.

De medvirkende er i rollen som Raskolnikov Ferdinand Falsen Hiss, og derudover medvirker
Kathrine Høj Andersen, Martin Ringsmose, Steffen Behrentz Eriksen, Camilla Gjelstrup, Nanna Skaarup Voss, Bolette Nørregaard Bang, Sebastian Henry Aagaard-Williams, Evrim Benli, Lars Topp Thomsen og Marcus Gad Johansen.

Scenograf på forestillingen er Serge von Arx, og kostumier er Nina von Arx.

Spilleperioden for forestillingen er med premiere den 12. februar, og så spilles der frem til 29. februar 2020, og der spilles mandag til fredag kl. 19.30 samt lørdag kl. 16.



Kommentarer